Per Syvsprings breve fra Afrika

Timbuktu

Kære Muddi og Salamidrengene og alle børn i Danmark.

Jeg er på besøg hos Tandlægen i Timbuktu. Igår var vi på udflugt langs Nigeriafloden. Da vi skulle spise vores madpakker, fandt vi et dejligt sted under nogle gamle træer. Vi sad på nogle rådne træstubbe, spiste et par madder og nød det afrikanske klima, da træstubben jeg sad på pludselig begyndte at bevæge sig ned mod vandet.

Maden

Tandlægen fik sin leverpostejmad galt i halsen, da han så, at jeg i fuld fart var på vej ud i floden. Han råbte til mig, at jeg skulle passe på krokodillen.

"Hvilken krokodille", svarede jeg.

"Den du sidder på", Hostede han og pegede på den træstub, der netop var begyndt at bevæge sig. Nu var gode råd dyre.

Jeg kiggede ned og så en 8 meter lang træstub forvandle sig til en sulten krokodille,der straks snappede efter min hånd.Og det var ikke den rugbrød jeg havde i hånden, som bæstet gik efter; det var min arm.

Krokodillen

Resolut sprang jeg op og greb fat i en lian, der hang ned fra træerne.Krokodillen prøvede at trække mig ned i floden, men jeg slyngede mig ud over vandet. Jeg vendte mig om i luften og pandede min fodsåler ind i gabet og krokodillen blev så forskrækket at den forsvandt. Den havde åbenbart ikke lyst til sparkende mad.

Nå nok om krokodiller, om par dage tager jeg til Tanzania og besøger Troldmanden og så skriver jeg igen. Ps: Jeg skulle hilse mange gange fra Fugleklatten Fisenpolt og fortælle at han venter børn. Kærlig hilsen Per Syvspring.

PerSysprings breve fra Tanzania

Kære alle sammen

Jeg har været i Tanzania de sidste par måneder. Jeg tog dertil på ryggen af min gamle ven Elly, en elefant, der ofte hjælper mig, når jeg skal rejse rundt i Afrika.

Elly og jeg ankom til Troldmanden fra Tanzania's hytte en sen, mørk aften. Der var en tung atmosfære af mystik og trolddom, som der altid er, når man besøger ham, men stor var vores forundring, da vi fandt hytten tom, som en slikpose ved en børnefødselsdag

Alle hylderne, der normalt roder med krukke fulde af syltede giftfrøer, slangeøjne, insektgelé og alskens andre ingredienser, man bruger til at lave trylledrik af, var tomme. På gulvet lå et halssmykk lavet af forskellige træperler, nogle af dem udskåret, så de ligner kendte afrikanske dyr.

Jeg tog smykket omkring halsen og pludselig kunne jeg høre Troldmanden fra Tanzania's stemme:

Troldmanden

"Troldmanden kalder Per Syvspring... Troldmanden kalder Per Syvspring... Jeg er blevet taget til fange af kannibalerne fra Madagaskar. De vil spise mig til næste fuldmåneceremoni, for at vinde min trolddomskraft

Skynd dig at komme til Madagaskar og red mig", ...sspritch.. guuuiii... krrrrr... Forbindelsen blev afbrudt.

Nu var gode råd dyre. Udenfor hytten mødte vi heldigvis selveste Rafiki. I ved ham fra Løvernes Konge. Rafiki er Troldmanden fra Tanzania's lærling og han havde en plan. Planen var at vi skulle telepatisere os til Madagaskar og befri vor fælles gode ven. Som sagt så gjort og et millisekund efter stod vi på øen Madagaskar. Junglen var tæt og hvorend vi vendte os, kunne vi høre lyden af jungletrommer.

På himlen kunne vi se, at månen var ved at være fuld og Rafiki sagde til mig at, hvis vi skulle redde Troldmanden fra Tanzania, så skulle det være nu. Vi kæmpede os igennem den tætte bevoksning, til vi kom til kannibalerne's landsby, hvor vi lagde os på lur. Med min tryllekikkert kunne jeg se, at kannibalerne gjorde klar til en kæmpefest og midt i landsbyen var en stor åben plads, hvor der stod en kæmpe gryde. Gryden stod på et stort brændende bål og rundt om den, dansede kannibalerne deres fuldmånedans, til lyden af skingre kvindestemmer og buldrende trommerytmer. I gryden midt på pladsen sad vor stakkels gode ven; Troldmanden fra Tanzania. Nu var gode råd endnu dyrere, men heldigvis begyndte Rafiki at synge denne sang:

Sangen
Ooh, alle i trolmænd, af natten sen

følg mig på denne sti

gør kannibalerne stille som sten

så Troldmanden vi kan befri

Ooh, alle i trolmænd, af natten sen

følg mig på denne sti

gør kannibalerne stille som sten

så Troldmanden vi kan befri

Trommerne
Med et blev der stille; Trommerne stoppede, stemmerne forsvandt og kannibalerne stod, som stivnede statuer, midt i deres ceremoni. Det kan nok være, vi fik travlt med at befri Troldmanden fra Tanzania. Resolut sprang vi ind mellem de forstenede kannibaler og hjalp vor ven op af det næsten kogende vand i den store gryde.

"Tusind tak for hjælpen", sagde Troldmanden, og gjorde tegn til at vi skulle skynde os herfra, inden kannibalerne vågnede af deres forsteningstrolddom. Vi løb så hurtigt vi kunne gennem den tætte jungle, men snart hørte vi kannibalerne vågne, kun for at sætte efter os, med bue, pile og spyd. Da de kendte den lokale bevoksning bedre end os, gik der ikke længe, før de var lige i hælene på os.

Nu var gode råd nået til afbetalingsstadiet. Her løb vi midt på Afrika's farligste kannibal-ø, med hundreder af sultne kannibaler lige i hælene. Rafiki kunneikke telepatisere os tilbage til Tanzania, for sådan en kraft kan man kun bruge en gang, i løbet af en fuldmåne.

Kærlig hilsen Per Syvspring
Troldmanden kunne ikke hjælpe os, for han havde mistet sin trolddomskraft i det varme vand fra gryden og hvad skulle jeg gøre ene springer med et par trommestikker mod hundredvis af kannibaler.

Vi løb ned til kysten og der var vores redning. Ude på havet kunne jeg, med min tryllekikkert, skimte en gummibåd med tre master. Straks tænkte jeg: Der findes kun en gummibåd med tre master i hele verden, Sømandens. Vi råbte af vores lungers fulde kraft til Sømanden, at han skulle komme og redde os, og det kan nok være at Sømanden fik vendt gummiskuden i en fart. Han lagde til på stranden, og som tre rygende fiser, sprang vi ombord, Rafiki, Trolmande fra Tanzania og jeg.

Sømanden satte turbosejlene og før vi nåede at se os om, skød vi en fart, som en hurtigfærge med ild i røven. Ved daggry lagde vi til ved Tanzania's kyst og snart var vi hjemme ved Troldmanden's hytte. Elefanten Elly blev så glad for at se os igen, at hun diskede op med morgenkaffe og hjemmebagte boller.

Trolmanden fra Tanzania gav mig det smukke halssmykke med dyreperlerne, så han altid kunne komme i kontakt med mig, for når man bærer dette smykke kan man altid høre hans stemme. Nå, nok for denne gang. Jeg skriver til jer så snart jeg har oplevet noget spændende. I mellemtiden kan vi alle mødes i Danmark, når Muddi & Salamidrengene kommer til jeres by for at spille rockmusik. Vi ses.

Kærlig hilsen Per Syvspring