Sømand
O-høj allesammen!

Det er mig der er Sømanden. For mange år siden sad jeg sammen med min Morfar i hans have.

Det var en dejlig sommerdag. Jeg elsker at sidde i haven sammen med Morfar, for han kan så mange historier, og han ved alt om gamle dage.

Det var lige nøjagtig denne dag hvor han sagde: "Nu er det på tide, at du drager ud i verden og bliver en rigtig sømand. Så derfor må du få min gamle gummibåd og den sorte bas."

Afsted det går
Nej! Hvor blev jeg glad, for jeg elsker jo at sejle, og den sorte bas lyder så flot. Jeg satte gummibåden i vandet og sejlede afsted med det samme.

Jeg tror, jeg henter min gamle ven Per Syvspring i Afrika, så kan vi sejle over for at besøge Lui Lui i Mexico.

Det var en lang tur så jeg stoppede for at få mig en sodavand. Det var på stranden nede i Portugal.

Der var Muddi
Der stod en sjov dreng med en blå kasket, og rodede med sin luftbalon.Han sagde: "Hej, jeg hedder Muddi. Min luftballon kan ikke flyve idag. "

Jeg svarede: "Hej, jeg heddder Sømand, smid den op i min gummibåd så kan du sejle med mig. Jeg skal ned og hente Per Syvspring i Afrika, og så skal vi til Mexico og besøge Lui Lui."

"Ok", sagde Muddi...... og det var starten på mange sjove eventyr.

Lommekniven

Som du nok ved så løber jeg altid rundt og leger med min bedste venSkipper Skræk, i min morfars have, når jeg ikke er på eventyr med Muddi og de andre Salamidrenge. Det er altid sjovt at lege med Skipper

Skræk, for han er meget stærk og så har han en rød lommekniv fra Schweiz.

Det var dagen før min fødselsdag, en dejlig solskins dag, Skipper Skræk og jeg sad nede ved hækken og snakkede, og snittede i grene.

Pludselig sagde Skipper Skræk "vil du ikke låne lommekniven lidt Sømand". Jeg blev meget glad og jeg snittede det bedste jeg havde lært.

Hovsa! pludselig var der et stort hul i hækken og vi kunne se ind til naboen. "Kom lad os gå derind" sagde Skipper Skræk. I naboens have er der en kæmpe stor schæferhund, men den er heldigvis lukket inde i en

hundegård. Vi kravlede ind gennem hullet, op langs stikkelsbærbuskene og op mod hundegården. Nu kunne vi se ind i hundegården, men schæferen var ikke derinde. Det var dejligt, der var ingen hjemme, så kunne vi rigtigt gå på opdagelse i haven. Pludselig var der noget der knurrede lige bag ved os. Vi blev meget bange for det lød som en sulten løve, og Syv Spring var der jo ikke til at hjælpe os. Da vi vendte os om så vi at det ikke var en løve, men en meget stor og farlig schæferhund og den var ikke glad. Vi løb alt hvad vi kunne hen mod hullet i hækken.

Hunden løb efter os, men nu var vi der heldigvis snart. Da vi løb forbi stikkelsbærbuskene skete der noget forfærdeligt, Skipper Skræks bukser sad fast i en gren. Vi var meget bange for hunden kom tættere og tættere på, og nu var den rigtig sur. Da kom jeg i tanke om lommekniven, som jeg stadig havde i lommen. Jeg skyndte mig at skære Skipper Skræk fri, og vi løb ind gennem hullet og stillede en havestol for.

Puha det var tæt på, men vi klarede den takket være Skipper Skræks lommekniv.

Den næste dag var det min fødselsdag, og hvad tror du der var i gaven fra Skipper Skræk. "Rigtigt" den røde lommekniv fra Schweiz